Sponsorarrangement hos HR7

October 28, 2017 askenygaardbramming

Aske Nygaard Bramming – Sponsorarrangement hos HR7

Sponsorarrangement hos HR7

I går var jeg til et rigtigt sjovt sponsorarrangement hos HR7 sammen med Magnus Zwicky Burkal og Michael Mogensen Ahlfors og Christian Lima.

Magnus er Danmarksmester i 50cc knallert og har kørt ræs på både Padborg Park, FDM Jyllandsringen og Ring Djursland i 2017-sæsonen, ligesom jeg har. Magnus viste også en virkelig god promotion-film om sæsonen.

Min chefmekaniker og datamand Michael fortalte om, hvordan vi har arbejdet med data i Formel 5. Og hvad vi lærer om at se på data. Og hvordan jeg har trænet igennem sæsonen.

Christian Lima sørgede for Cava og rødvin til alle deltagerne. Christian præsenterede den nye høst fra Villusionisters, som er produceret på Christians vingård i Spanien. Faktisk ligger hans vingård kun 35 km fra racerbanen i Calafat, hvor vi testede i foråret med FSP. Det var vist godt, at mit team ikke vidste det, da vi var afsted 🙂

Sponsorarrangement hos HR7 - Aske Nygaard Bramming - Formel 5HR7 viste også en helt ny film, som de har fået lavet til mig fra min første sæson i Formel 5. Den kan jeg vise her på FB i morgen!!!

Det er super fedt at være sammen med rigtigt søde mennesker til et godt sponsorarrangement, hvor vi får mulighed for at tale om sæsonens ræs.

Og så tilmed være to Danmarksmestre, som støttes af den samme sponsor, HR7. Tusind tak for støtten til HR7.

Hav en rigtig dejlig lørdag.

#AskeNygaardBramming #Formel5 #HR7 #ChristianLima #MagnusZwickyBurkal #MichaelMogensenAhlfors #Villusionisters

, , , ,